Dr. Maretu - en traditionel healer

Da vesterlændingene koloniserede Afrika forsøgte man at udrydde den sorte tro og erstatte den med kristendommen. Men afrikanerne gav ikke bare afkald på alt de de troede på - og det har de stadig ikke gjort. Vi besøgte en traditionel healer i Tanzania.

Spændte kørte vi hen til Dr. Maretu som bor i en landsby for foden af Mount Meru. Dr. Maretu er dog slet ikke så mystisk. Han er snarere en gammel, vis mand med et stort kendskab til områdets forskellige helbredende urter.

Dr. Maretu fortalte at han ikke tror på magi. Han bruger bare de færdigheder som han lærte ved at iagttage sin far, som selv lærte det af sin far.

Ingen betaling

Dr. Maretu er meget anerkendt i lokalsamfundet, og alle de lokale spørger ham om råd hvis der er noget galt. “Selv præsterne bruger mig”, sagde Dr. Maretu. Han tager ikke betaling for sine tjenester, men modtager gerne gaver alt efter hvor meget han har hjulpet folk.

Dr. Maretu kurerer almindelige sygdomme, vejleder ved barnløshed og fungerer derudover som som områdets jordmoder.

Jordmoder

Da vi besoegte ham, havde han lige sørget for at to nye tanzanianere havde set dagens lys under lidt andre forhold end vi er vant til i Danmark. Dr. Maretu er anerkendt af det lokale sygehus, og han arbejder sammen med dem. Sygehuset har fx assisteret med at give ham ham kurser i at gøre forholdene så sterile som muligt ligesom de tidligere har hjulpet ham med forskellige remedier, fx handsker. Forholdene er imidlertid stadig ikke helt som vi er vant til i Danmark :)

Seksualvejleder

En anden stor opgaver er barnløse par. Han spurgte til kvinderne. “Jeg kan se et barn der, et her og et der.” Så spurgte han parret, hvor ofte de havde sex, og hvornår de havde det. Derefter fik parret en eliksir han havde brygget af nogle urter, som skulle rense systemet, og så skulle kvinden sørge for at få fat i en stærk mand. I dette tilfælde ydede han altså seksualundervisning.

Begrænsninger

Dr. Maretu er meget opmærksom på sine egne begrænsninger, og hvis der kommer en med et problem han ikke mener, at han kan hjælp med sender han vedkommende til hospitalet.

Vi mødte en dansk udviklingsarbejder der arbejder som fysioterapeut i et afsides liggende område, og hun sagde at det ikke gjaldt alle kloge mænd. Hun fortalte om en lille pige der viste tegn på epilepsi. I det område brugte man at brændemærke urter ind i kroppen for at helbrede folk.

Den lille pige på under et år blev således brændemærket med et søm i panden, i begge tindinger og i nakken. Efter brændemærkningen blev hun en meget stille pige - ja, det tror da pokker - og hun viste slet ingen tegn på epilepsi længere, så de indfødte konkluderede at brændemærkningen endnu en gang hjalp.

Gad vide hvor gammel jeg er?

Vi hilste naturligvis på Dr. Maretu med den høflige hilsen til en ældre respekteret mand: Shikamoo Mzee, og det har han fortjent. Han er nemlig ikke helt ny længere. Da vi spurgte om hans alder, kløede han sig tænkende under strikhuen. Kiggede derefter kort på hans søn, som han spurgte hvor gammel han var. Han vidste at han var omkring 20 år, da han kæmpede under 2. verdenskrig, så han regnede sig med sønnens hjælp frem til, at han nu måtte være omkring 80-85 år nu.

Vi forlod Dr. Maretu en stor oplevelse rigere. Men også ret sikker på at vores nysgerrighed blev gengældt af en masse interesserede blikke, for det er ikke hver dag hvide mennesker kommer i hobetal til en tanzaniansk landsby.