Mammoth Lakes betager

Mammoth Lakes: En historie fra bjergene med en kæmpe fødselsdagskage, smukke landskaber, produktion af røde blodlegemer og betagelse.

Vi er klar til at producere nogle røde blodlegemer, så vi kan få transporteret noget ilt hen til alle de vigtige steder. Vi skal nemlig bruge en masse ilt til at nyde alt det, vi skal se i bjergene. Alfred tager os med op til hans hus i Mammoth Lakes. Og han siger at det er det smukkeste sted i de forenede amerikanske stater. Og han er jo en kender. Han er nemlig gennem 30 år kommet til Mammoth. Mammoth var oprindelig en lille by, der levede af tømmer og af at finde guld i bjergene, men nu er det hele større – og det vigtigste erhverv er turisme.

Bilen kravler stille og roligt op mod de omkring 8000ft, hvor huset ligger. Man kan mærke højdeforskellen i vejrtrækningen. Vi starter med at køre gennem San Fernando-valley, som næsten kan betragtes som en udbygning af Los Angeles på den anden side af Santa Monica Mountains. Der er bare for det meste noget varmere, fordi den ligger i læ. Og så er det jo her verdens største pornoproduktion finder sted.

Vi fortsætter gennem det specielle landskab i Orange County. Det er et råt landskab, som tydeligt ikke får særlig meget regn. Faktisk er der ikke nok vand i Los Angeles til at forsyne hele byen. Derfor har byen en masse aftaler med andre steder i Californien, hvor de har købt vand. Et af stederne er Mammoth Lakes, som altså ligger seks timers kørsel væk. Her er der lavet et sindrigt system, som forsyner Los Angeles med vand. Nu er byen Mammoth imidlertid vokset, så de har problemer med at forsyne sig selv med vand. Men det er en anden historie.

Da vi kommer ud af San Fernando Valley begynder High Sierra at bygge sig stille og roligt op på venstre side af vejen, mens White Mountains troner på den anden side af vejen. Vi kommer op i High Dessert, som har tørstige buske og kaktustræer, der har vænnet sig til at være tørstige. High Sierra bliver højere og højere, og vi kan efterhånden mærke højden på åndedrættet. Så vi producerer nogle røde blodlegemer for at få det herligt.

Vi stopper kort ved Manzanaar, som under anden verdenskrig fungerede som en lejr for alle de japanere der blev forflyttet fra de byer de boede i. Efter japanernes angreb på Pearl Harbor var japanere ikke særlig velset i USA. Man kunne nærmest sammenligne tilstandene med Apartheid i Sydafrika. Ikke det stolteste kapitel i USA’s historie, men de skjuler det i ikke. Det er en flot udstilling, hvor man bl.a. kan se Ronald Reagan, der siger undskyld til japanerne – og de berørte mennesker får en økonomisk godtgørelse.

Det var godt at strække ben, inden vi kører videre mod Mammoth. Det er en hyggelig by, som om vinteren fungerer som skisportssted. Uden for turistsæsonen har byen omkring 7.200 faste indbyggere og en række folk, der ejer et fritidshus. Desuden er store entreprenører ved at få dele af byen til at minde om skisportsstederne i Alperne, og flere af gaderne har også taget navn efter de europæiske forbilleder. Alfreds hus ligger fx på Tyrol Lane. Og nu er vi fremme.

Man har jo masser af energi, for man går stadig og bilder sig selv ind, at man hele tiden bliver yngre. Og vi vil gerne bruge den, og Alfred vil gerne trave sine yndlingsstier, så vi kan se bjergene fra deres bedste side. Men man skal altid være varsom med højder. Det fortæller Alfred os også. Og han tager det roligt. Og vi venter lidt. Og så kommer vi afsted. Vi er klar til tre dage, hvor vi skal få tiden til at gå med at hike.

Vi går i John Muirs fodspor. Det er ham, der gjorde stierne i området berømte. Han var en almindelige landmand, der elskede omgivelserne omkring Mammoth – og han lavede nogle stier, som man nu kan nyde at gå i. For det er flot – og landskabet er imponerende. Også selvom man lige trækker efter vejret en ekstra gang.

Jeg vil ikke fortælle så meget om de forskellige hikes, men mere lade billederne tale for sig selv.

Billeder følger fra Horseshoe Lake, The Mine, Duck Pass, Emerald Lake, Minaret Summit, Earthquake Vault og Hot Creek.

Dinas fødselsdag

Vi fejrede naturligvis også Dinas fødselsdag. Og Alfred foreslog, at vi købte en fødselsdagskage, så det gjorde vi naturligvis. En chokoladekage med ekstra chokolade og chokoladecreme. Og så noget pynt med nogle roser lige så smukke som dagens fødselsdagsblomst. Vi spiste kagen til dessert, og den smagte fantastisk med den lille champagneflaske, vi også åbnede. Faktisk nød vi kagen i tre dage, for det var en ordentlig kage.

Dina frydede sig, da hun åbnede kortene hjemmefra. Og man må nok sige, at hun var rigere efter at have åbnet dem. Det glæder mig, for så falder der sikkert en masse godt af til mig. Desværre kunne vi ikke modtage telefonopkald, så hun gik glip af alle sine fødselsdagshilsener, men glædede sig bare ekstra til at komme hjem og læse sine e-mails.

Det kan være, at vi skal derop igen. For Mammoth er noget helt andet, når det er dækket af sne. Meterhøje dynger af sne. Det vil vi også gerne se.