Mungo er stor

Som et led i Mellemfolkeligt Samvirkes introduktionskursus til afrikanske forhold besøgte vi en lokal, tanzaniansk kirke.

Det var en ganske almindelig tanzaniansk, lutheransk gudstjeneste, men det var alligevel en noget mere opløftende oplevelse end en tilsvarende i den danske folkekirke.

Vi kom i god tid for at virke høflige, og vi blev vel modtaget. Vi var de eneste wazungus, så vi blev behandlet som kongelige og blev ekskorteret til de bedste pladser tæt på prædikestolen. Ganske unødvendigt for taget i betragtning at prædiken var på swahili var alle de tydelige lovprisninger af mungo vel nærmest spildt på os?! Præsten talte i hvert fald længe og ihærdigt, og måske var derfor at folk stødte til undervejs - uden at nogen så skævt til det.

Den store oplevelse var dog et herre- og et pigekor, som sang smukt og guddommeligt. Kirkegængerne stemte ivrigt i ved fællessangene, hvor stemmebåndene virkelige blev strakt igennem. Samlet gav det den lidt løsslubne stemning, hvor menigheden også sommetider svarede på præstens udsagn med et velplaceret amen.

Gudstjenestens opbygning lignede meget en dansk, blot med noget mere liv og ikke mindst de dejlige kor, som gerne måtte besøge os i de danske kirker.

Kollekt og auktion

Undervejs var der to kollekter hvor vi gav nogle kroner hver gang. Hvert år skal medlemmerne af menigheden smide mindst 12.000 Tz schilling, og for at holde styr på det, havde alle en pose med deres eget navn på. De 12.000 schilling blev bl.a. brugt til at lave forbedringer af kirken.

Efter gudstjenesten blev der holdt auktion uden for kirken, hvor man kunne købe nogle grøntsager. Disse grøntsager var medbragt af dem, der ikke har så mange penge og var altså deres måde at bidrage til kirken på. Nogle af de lidt rigere køber så grøntsagerne, selvom de måske ikke reelt har behov for dem, fordi de selv dyrker tilsvarende i deres egen have. Måske er det derfor at grøntsagerne er så billige, fx kostede en klase bananer med 20 stk. et par kroner. På den måde bidrager alle til fællesskabet omkring kirken.

Bagefter tog vi hjem til Steven og nød hans kones kokkerier.

Kwaheri.