Skolim og profit

2 minutters læsning

Limbørnene elsker skolim, for den blæser hjernen ud med det samme. Skolimsfabrikanter elsker limbørnene så meget, at de gerne producerer en farvestrålende skolim til dem og tjener en bunke penge. Regulering af limsalget i Sydafrika er påkrævet.En lidt snavset dreng træder stiv i blikket ind i en af de mange lille kiosker, der ligger rundt omkring i Sydafrika. Hans fødder er temmelig ramponerede, og han ejer æjensynligt hverken sko eller sandaler. Alligevel er det eneste han køber skolim, som han uden spørgsmål fra kioskindehaveren får stukket i hånden. Der er ingen regulering af salget af lim i Sydafrika, men man er begyndt at klæbe de første sider, som kan afhjælpe problemet, ind i lovgivningen. Det er et problem på flere niveauer:

  • Kioskejerne sælger relativt ubekymret lim, men det har vist sig at en fokuseret indsats sagtens kan få kioskerne til at mærke limbøtterne eller helt fjerne den skadelige lim fra sortimentet.
  • Skolimsfrabrikanterne er straks et større problem, og det handler om profit.

Angiveligt fremstiller skolimsfabrikanterne to forskellige slags skolim. Den ene slags er en ganske glimrende kvalitetsskolim, mens den anden ikke er en lim, som skomagerne ville drømme om at få på fingrene. Det er let at kende forskel på de to slags lim, for den rigtige skolim er brun og kedelig, mens den anden er rød og giver en flot farve i limbørnenes flasker. Samtidig er det påvist, at den røde lim ligeledes indeholder ekstra store koncentrationer af det stof, som virkelig gør en høj med det samme. Trods fabrikkens officielle udmelding om at de to limtyper kemisk skulle være helt ens, hersker der kun begrænset tvivl om, at denne limtype rent faktisk er produceret til lim-sniffermarkedet.

En journalist prøvede at ringe til skofirmaet for at bestille et stort parti lim, og den ansatte i firmaet spurgte lige ud, om limen skulle bruges til sko eller til lim-sniffermarkedet? Den samfundsmæssige samvittighed skal vist hjælpes lidt på vej af nogle politiske indgreb, som kan følges op ad ordensmagten.

Forsøg i Mellem- og Sydamerika med regulering har vist, at indgreb kan virke. Faktisk reduceredes salget af skolim med omkring 50%. Limbørnene bliver naturligvis tossede, når deres elskede lim forsvinder, for hvad skal så fjerne kedsomheden og kulden. Der er heller ingen tvivl om, at det sorte pusher-marked en periode vil få mere kronede dage og mulighed for at skrue priserne op. På længere sigt vil en regulering dog formentlig resultere i, at man på gaderne i Nairobi og Cape Town vil se færre bed(r)øvede skæbner. Færre børn som har fået blæst hjernen ud af at sniffe lim - en beskæftigelse som for langtidsbrugere er farligere end både heroin og kokain.

Nøgleord:

Opdateret:

Skriv en kommentar

Din e-mail bliver ikke offentliggjort. Obligatoriske felter er markeret *

Indlæser...